Bjerremark er en stor marskgård med stråtag, der nævnes første gang i 1685. I 1840 fik Carsten Richtsen Angel fæstebrev på gården. I 1842 blev den markant ombygget og udvidet. I 1872 tilføjedes en fin dørportal mod syd med søjleparti og inskriptionen “1872”.
I 1879 overtog sønnen Christian Angel gården og i 1909 dennes søn Carsten Angel. I 1947 kom gården på danske hænder ved den dansksindede organisation Landeværnets mellemkomst. I 1988 gennemgik Bjerremark en stor renovering og restaurering og indrettedes til et kursuscenter for Ecco-koncernen.
Herefter i år 2022, købte Mette og Kristian stedet og igen gennemgik Bjerremark endnu en større renovation, hvor bl.a. 18 dobbeltværelser med eget bad og toilet blev lavet. I bygningerne findes der også forskellige mødelokaler med mulighed for lån af projekter.
Fra salen, der må rumme op til 150 personer, har vi udsigt til digerne, Nørresø og marsken, hvor der er et fantastisk og rigt fugle/dyreliv.
På østsiden har værelserne udsigt over sø og marker, hvor vestsiden har udsigt til skov. Begge sider oser af skøn, rolig og afslappende atmosfære.
Med kun 3,5 km til Tønder by eller 1,5 km til den tyske grænse, er der rig mulighed for at få shoppet.